Stress

Her kan du læse kapitel fra min bog
Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst

Stress
Hvordan mærker du det?
Måske har du ondt forskellige steder i kroppen, og lægen kan ikke finde nogen forklaring. Måske er du begyndt at huske dårligt og har svært ved at koncentrere dig. Måske er der tankemylder i hovedet, og du når aldrig frem til nogen løsning på det, du tumler med. Blodtrykket stiger måske.
Hovedpine, mavepine, trykken i brystet. Du kan ikke falde i søvn og/ eller vågner mange gange om natten. Måske bliver du hele tiden syg af diverse infektioner. Du skændes med din familie, lunten er kort. De andre er så irriterende.
Kunne de dog bare lade dig være i fred.

Nu skal alarmlampen lyse - du er stresset. Din krop prøver at fortælle dig noget. Måske slår du det hen med, “Jeg er lige inde i en travl periode,” “om to uger bliver det bedre,” “når bare jeg lige får gjort...” Men så kommer der bare noget nyt. Bild ikke dig selv ind, at det nok bare er sund stress.

Stress er naturligt, når du står i en akut faresituation, og når du sætter dig selv op til en eksamen, en konkurrence eller en afslutning på en stor arbejdsopgave. Men så skal der komme en forløsning, og du skal kunne slappe af igen. Hvis du ikke kan gå hjem og lave ingenting, hygge dig med
familien eller vennerne og få en god nats søvn, så er den gal. Måske bilder du så dig selv ind, at du har godt af at drikke en halv flaske vin hver aften, for så kan du slappe af. Eller du begynder at spise mere eller dårligere. Du kan også
få medicin - smertestillende eller mod mavesyre eller noget tredje. Så synes du måske, at du tager dig af det, men intet af det hjælper på det egentlige problem. Det er ligesom at lukke døren ind til et rum, hvor det brænder. Branden er der stadig, selvom du ikke ser den.

Hvad kan det skyldes?
Der er rigtig mange mennesker i Danmark, som har eller har haft stress i forskellige grader. Ifølge Stressforeningen er 35.000 danskere hver dag sygemeldt med stress. 1400 dør hvert år af stress. På www.stressforeningen.dk kan du se mange flere tal om stress. Stress er kroppens reaktion på alt for mange belastninger i al for lang tid. Der er i samfundet et tiltagende krav om effektivitet. På mange arbejdspladser oplever man, hvordan færre og færre mennesker skal klare de samme opgaver. Der er en tendens til, at vi identificerer os med vores job - det er  herigennem vi skal realisere os selv med deraf følgende indre pres. Der er forventninger til, at vi selv kan finde ud af alt muligt via internettet. Det
bliver sværere og sværere at få personlig hjælp. Ofte kræver vi meget af os selv i forhold til vores børn, til vores kost, vores venner, motion med mere. Hverdagen kan være tilrettelagt, så presset, at når noget ekstra sker, så vælter hele læsset. Det kan være en presset periode på jobbet, sygdom i familien, skilsmisse, ja, nogle gange bare det at bilen punkterer, eller computeren går ned. Stress er kimen til meget forskellig sygdom. Når hele kroppens system er presset, kan der støde lidt af hvert til.

Det fører ofte til stress at være deprimeret i længere tid. Omverdenens pres og måske manglende forståelse og dine egne forventninger til dig selv, som du ikke kan leve op til, vil nemt kunne stresse dit system. Og omvendt vil længere tids stress nogle gange føre til depression eller angst.

Stress er kroppens naturlige reaktion på pres og fare. Det er en god reaktion, for det er den, der hjælper dig til at overleve i en akut situation. Hjælper dig til at tænke klart og handle hurtigt. Forestil dig, at du går ude i skoven og
møder en tiger. Så siger kroppen, ”fare” eller, ”vær klar.” En masse kemiske reaktioner går i gang. Blandt andet vil det meste blod søge væk fra dine organer og ud i arme og ben, for nu skal du kæmpe eller løbe, og stresshormoner vil skærpe din opmærksomhed. Det er det, der kaldes kamp/ flugt / frys reaktion. Det gør dig i stand til at yde en ekstra indsats. Det kan du for eksempel også opleve i en eksamenssituation.
Du har måske også mærket det, hvis du har oplevet en farlig situation i trafikken - der hvor du lige pludselig er helt vågen og undgår noget i sidste øjeblik, og du rent fysisk mærker adrenalinen pumpe i kroppen. I din hverdag kan der være mange “tigere.” Det kan være chefen, som du er bange for. Arbejdsopgaven, som du ikke kan finde ud af eller har svært ved at nå, og som gør dig bange for at miste jobbet. Det kan være økonomien, som gør, at
du er bange for at blive boligløs. Det kan være alt muligt pres, som overvælder dig, og gør dig bange for, om du kan klare det, du skal i dit liv, eller det kan være den vedvarende tanke om, at du ikke er god nok. Du vil måske indvende, at det ikke er farligt. Nej, men det handler ikke kun om, at tigeren står lige foran dig. Bare tanken om “tigeren” kan sætte det hele i gang. Tanken om, at du ikke er god nok til... eller ikke kan nå... og ikke kan se dig ud af dine problemer.

Problemet er, at i de virkelige situationer med tigeren, der vil du handle. Enten vil du slås, eller du vil løbe. Eller du vil være sat op til eksamen og fyre dit oplæg af. Og efter et stykke tid er situationen overstået, og du vil ryste den af dig. Kroppen kan klare at være i stress-situationen i en kortere periode. Så vil det begynde at tære på hele dit system. Langvarigt stress belaster krop og psyke og giver diverse fysiske og psykiske symptomer.

I vores hverdag reagerer vi ofte ikke på det, der presser os eller føles truende. Vi tager os sammen, løbere stærkere, tilpasser os. Vi inviterer så at sig tigeren hjem og bo. Vi bilder os ind, at det er vi nødt til. “Det er nok bare mig.” Vi
tager ikke os selv alvorligt.

Når du tilpasser dig presset, og dit system er i konstant fareberedskab, kan du opleve angstanfald. Du reagerer, som om der rent faktisk stod en tiger. Du kan blive bange for alle mulige ting, som ikke rigtigt giver nogen mening og er
uforståelige for dig. (I et senere kapitel kan du læse mere om
angst).

I mine grupper møder jeg nogen, som er blevet sygemeldt fra arbejdet, fordi presset har været for stort for længe. Ofte er det faldet sammen med, at noget også er sket i deres privatliv. Hvis de er blevet sygemeldt i tide, vil de ofte kunne komme tilbage til arbejdet i løbet af et par måneder, når de begynder at bruge de redskaber, som er beskrevet i bogen her. Når de så starter job igen, er det vigtigt, at de får lavet en aftale med chefen om at starte langsomt op og ikke få de mest stressende opgaver. Andre er blevet sygemeldt efter mange års overvældende pres og ansvar i deres livssituation. For eksempel har jeg mødt mange kvinder, der har en-to-tre børn med særlige behov. Nu er  børnene ved at være store. Kvinderne har haft en enorm arbejdsbyrde og
bekymringer derhjemme i mange år. De har kæmpet med kommunen for at få den rigtige hjælp til børnene, og nu kan de bare ikke mere. Ofte har disse kvinder diverse fysiske symptomer, som man ikke rigtigt kan finde ud af, hvad er. Mange udefinerbare smerter kan komme fra, at hele kroppen har været anspændt af stress i alt for lang tid. Hvis dine stressfaktorer bliver ved med at være i dit liv, så kan det være svært rigtig at komme ud på den anden side. Og i hvert fald ser jeg, at det for disse kvinder ofte er en proces,
som kan tage et år eller mere.

Hvad kan du gøre?
Som du måske kan forstå, er stress noget, der skal tages alvorligt. Du skal helst reagere på det i tide, ellers kan det få alvorlige følger. Nogle mennesker, som ikke får taget sig af det, bliver alvorligt syge, og nogle får kronisk stress, så de aldrig kommer til at arbejde igen. Forhåbentlig er du ikke så langt ude. Forhåbentlig sidder du med denne bog, fordi du vil gøre noget ved det, inden det bliver for slemt.

Jo før du stopper op og reagerer på stresssymptomer, des bedre. Og du er ikke svag, fordi du får stress. Det er meget ofte stærke, ansvarsfulde mennesker, der får stress. Døm ikke dig selv. Vi har alle sammen en grænse for, hvad vi kan holde til.

Det, du skal være ekstra opmærksom på, hvis du har stress, er, at du på ingen måde må presse dig selv. Din krop er oppe i gear, og det handler i første omgang om at få den ned i gear. Det handler i den første tid om søvn, hvile og
pauser. At lave ingenting. Har du haft stress i laaaang tid, kan det ligefrem være gavnligt at ligge i sengen de første par uger og derfra komme laaaangsomt i gang. Du må ikke motionere, for når du har stress er hele dit system presset, også fysisk, og du må ikke presse det yderligere. Efter lidt
tid kan du begynde at gå småture. Du må heller ikke belaste din hjerne. Intet computerarbejde og ingen alvorlige bøger. Ser du TV, så se harmløse og gerne sjove film og serier i en periode. Læg så meget ansvar fra dig som muligt. I en
periode skal du sige ”nej” til meget af det sociale, som du ellers ville have sagt ”ja” til. Mærk godt efter, om du orker. Du skal virkelig tage det alvorligt. Du har i lang tid været alt for god til at sige ”ja,” når du egentlig mente ”nej.” Sagt ”ja,” selvom du i virkeligheden ikke orkede dette og hint. Her er chancen for at øve dig i at sige ”nej” og melde fra. Der er en god grund til det. Også når du er frisk igen, skal du kunne passe på dig selv. Du skal til at vænne dig til at gøre én ting ad gangen. Slut med at multitaske. Din hjerne har brug for, at du tager hensyn til den. Den er overbelastet og kan ikke behandle alle de input, du giver den. Så - en ting ad gangen!

Når du begynder at kunne lave noget, er det vigtigt, at du husker at holde pauser. Gerne en lille pause hver time og nogle større et par gange i løbet af dagen. Også når du kommer på arbejde igen. Selvom du får det bedre, er det vigtigt at have for øje at forebygge, at du får stress igen. Husk, at noget skal være anderledes, for at du ikke skal havne det samme sted igen. Du kan ikke bare fortsætte, hvor du slap. Lad være med at udtrætte dig selv. Bliv god til at mærke, hvad der er godt for dig og til at sætte dine grænser. Det
kommer vi tilbage til.

Du kan fx købe bogen HER