hvem er jeg

Kontakt tlf 30259333

Få det godt med dig selv

 

Det vil jeg

Jeg er psykoterapeut, og jeg brænder for at hjælpe dig videre i livet. Jeg synes, det er så trist, når nogen tror, at de skal leve resten af livet med at have det dårligt. At der ikke er noget at gøre, eller at medicin er den eneste udvej.

Det ligger mig meget på sinde at vise dig, at du selv kan gøre noget for få det godt igen, så du ikke skal være afhængig af andre for at have det godt.

At en krise er noget, du kan vokse dig ud af.

 

Marianne-Bunch-psykoterapeut

 

sådan ser jeg ud, når

jeg er på ferie.

 

 

 

 

 

Jeg ser mig selv som en katalysator i din forandringsproces.

Jeg ønsker at skabe et rum af nærvær, hvor du bliver set og hørt, og hvor du kan heles og udvikle dig, og hjælpe dig med at finde de ressourcer, du måske har glemt, at du har.

 

Jeg lytter

Det er vigtigt for mig at møde dig lige der, hvor du er og at hjælpe dig på den måde, som lige netop du har brug for

Det gør jeg ved at lytte til dig, høre din historie, høre dine behov, og give dig redskaber til at tackle dine problemer.

 

Jeg er:

Det siges om mig at jeg er rolig, nærværende og tillidsvækkende. Jeg kan rumme din smerte og dine problemer, og jeg kan hjælpe dig ud af dem.

Se hvad folk siger om mig her.

 

Erfaring og viden

Min store interesse har altid været det, der foregår indeni, og imellem mennesker.

Det har også altid været mit professionelle arbejde som pædagog og psykoterapeut.

 

Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker igennem stress, depression og angst og ud på den anden side. Du kan klikke

på ordet og læse mere.

Jeg er optaget af kommunikationen imellem mennesker og har fundet at Girafsprog er et fantastisk redskab til at forbedre sin kommunikation.

 

Jeg er også optaget af, hvordan vores tanker påvirker vores følelser, der igen påvirker ord og handling, og hvordan vi derfor ved at ændre vores tanker, kan forandre vores liv.

 

Jeg tror ikke, at der er noget, jeg ikke har hørt før. Jeg har hørt så meget om, hvad mennesker har måttet klare i deres liv. Derfor kan du trygt åbne op for det, der plager dig.

 

Arbejdserfaring - den meget korte udgave.

Jeg har arbejdet på diverse børne -og ungdomsinstitutioner, har været børnehaveleder i 6 år, har undervist på specialskoler, været hjemmevejleder samt sagsbehandler på jobcenter.

 

Som frivillig har jeg arbejdet 4 år hos Børns Vilkår på børne -og forældretelefonen, siddet i diverse bestyrelser samt været tlf. rådgiver for spædbørnsforældre.

 

Uddannelser:

Socialpædagog 1982

Psykoterapeut 2001

Børnerådgiver 2012

Mindfulnessinstruktør 2013

 

Mit speciale

De sidste år har jeg i Kalundborg jobcenter haft 36 samtalegrupper for folk med stress, depression og angst, samt mange individuelle samtaler. De fleste er blevet raske og er kommet i arbejde igen.

Jeg vil gerne hjælpe så mange som muligt videre.

 

Min bog

Konceptet som jeg udviklede til grupperne har jeg skrevet en bog om :

Den kan købes hos boghandleren eller lige her.

Psykoterapeut Marianne Bunch

Kontakt:

Psykoterapeut Marianne Bunch
Bjergsted Byvej 10, Bjergsted
4450 Jyderup
Danmark
Telefon: +45 30259333

Sådan får du styr på dit tankemylder og din uro med mindfulness.

Hent mine 5 enkle meditationer til mere ro, overskud og nærvær i din hverdag"

Lad dig guide til at være lige nu i stedet for at rejse ud i fortid eller fremtid.

 

og tilmeld dig mine inspirationsmail

Copyright © All Rights Reserved